biffenlogohalvstor.jpg

Biffen · Teglgårds Plads 1 (Nordkraft) · 9000 Aalborg · Tlf. 98 16 99 77   Se kort  |  Send e-mail

 

Klik på en film - så kan du se trailer, få detaljeret information om filmen og dens spilletider samt billetter.

Pindsvinet
PindsvinetInfo og billetter
   
Film efter bogen Pindsvinets elegance. Hovedpersonen er husets portnerske, Renée Michel (Josiane Balasko), en ikke særlig elskværdig, midaldrende kvinde, som føler sig både overset og uindtagende og som derfor har nok i sig selv. Men bag den lidt afskrækkende facade gemmer sig et helt andet menneske. Renée er nemlig belæst udi både filosofi og litteratur med kendskab til filmhistorie og hollandske malere.
I huset bor også den intelligente 11-årige pige Paloma Josse, som er umådelig samfundsbevidst og som måske derfor er optaget af selvmordstanker, hun ikke rigtig har tænkt sig at gøre noget drastisk ved.
En dag flytter en ældre japansk enkemand, Kakuro Ozu, ind i ejendommen. Han er distingveret og vidende og pludselig ser både en ældre portnerske og en ung pige sig draget til denne nye spændende beboer.
Filmens pointe skåret ned er ganske enkel. Et rigt liv er ikke lig med et rigt materielt liv. Men du skal bruge dit liv, gribe glæden, kærlighed og menneskene omkring dig og insistere på at få nærvær. - 5/6 stjerner Bent Stenbakken, Nordjyske
When You
When You're StrangeInfo og billetter
   

Den kreative kemi mellem fire brillante artister, trommeslageren John Densmore, guitaristen Robby Kreiger, keyboardspilleren Ray Manzarek og sangeren Jim Morrison gjorde The Doors til en af USA's mest ikoniske og indflydelsesrige rockbands. "When You're Strange" er den første dokumentar, der fortæller deres historie med filmklip optaget mellem dannelsen af The Doors i 1965 og Morrisons død på et hotelværelse i Paris i 1971. Filmen følger bandet fra korridorerne på UCLA's filmskole, hvor Manzarek og Morrison mødte hinanden og frem til scenen og de totalt udsolgte kæmpe-arenaer, hvor deres største koncerter blev afholdt. Filmens titel er hentet fra deres cabaret-farvede hit "People Are Strange" og bevæger sig henover deres seks skelsættende albums over blot fem år samt deres forrygende live-koncerter. Med hidtil usete optagelser og cinèma vèritè klip kommer vi helt tæt på deres musikalske samarbejde og deres liv udenfor scenen.

"En velredigeret billedside og en håndfuld af verdens bedste sange" Klaus Lynggaard, Information


En ganske rar mand
En ganske rar mandInfo og billetter
   

’Fik den internationale presse til at hulke af grin,’ rapporterede Politikens Erik Jensen fra filmfestivalen i Berlin, hvor det i særdeleshed var Kim Fupz Aakesons træfsikre manus og Stellan Skarsgårds finurlige hovedfigur, der tog kegler. Og stilen er virkelig deadpan på nærmest Coen’sk facon. Ulrik løslades efter at have afsonet 12 års fængsel for at have skudt sin kones elsker. Han er dårligt kommet ud, før fortidens mindre stuerene bekendtskaber opsøger ham for at gøre regnskabet op, men Ulrik er mest opsat på at reetablere kontakten til sønnen Geir, som i den mellemliggende tid er blevet en voksen mand. Og så er der også kvinderne, som slet ikke kan lade Ulriks krop i fred.

'Et lille mesterværk. Norsk film, svensk stjerne og dansk manuskript, simpelthen Skandinavien når hun er bedst på det hvide lærred!'

- 5/6 stjerner Bo Tao Michaëlis, Ekko

"Det er en film, som skaber poesi og drama på en rustrandet, sortneglet baggrund af appelsinhud og fedtet hår. For den handler ikke om os, som vi ser ud med maver og mulige hudorme, men om længsel, ømhed, hengivelse og varme i krop og sjæl." -5/6 stjerner Lars Borberg, Nordjyske

Læs hele anmeldelsen her

Honning
HonningInfo og billetter
   
Filmen 'Honning' er vinder af Guldbjørnen ved Berlin filmfestival 2010. Yusuf er enebarn og lever med sine forældre i et isoleret bjergområde. For den lille dreng er den omkrasende skov både mystisk og spændende at udforske, når han går sammen med sin far på arbejde. Yusufs far er biavler og drengen kigger beundrende på, når faderen omhyggeligt placerer sine hjemmelavede bistader helt øverst i de allerhøjeste træer. Nærmest som en erfaren linedanser må han gøre sig umage for at indsamle den værdifulde honning. Men de stærke bånd mellem far og søn kan ikke forhindre Yusuf i at blive betragtet som lidt af en særling i løbet af hans første skoleår. Yusuf stammer nemlig og drengen skammer sig foran sine klassekammerater, når det han gerne vil sige ikke kan komme rigtigt ud af munden, når han læser højt.
Da faderen en dag ikke kommer hjem, beslutter Yusuf sig for at gå ind i skoven på egen hånd.

"Den er et vidunder af skønhed, dybde og følsomhed, der egner sig til Europas største lærreder. En hyldest til mennesket og naturen og alt det, der flimrer forbi imellem dem." Ekko

"Filmen løb med Guldbjørnen ved Berlin Film Festival i år, og den skal ses for sit fantastiske, nøgterne og gribende portræt af et lille menneskebarn". - 5/6 stjerner Bent Stenbakken, Nordjyske

Kulturnatten i Biffen
Kulturnatten i BiffenInfo og billetter
   
Action, science fiction, thriller, adventure, komedie og splatter. Biffen har samlet kortfilm fra alle de nordjyske gymnasier. Filmene vises nonstop fra kl. 19.00. Kik forbi og få en uforglemmelig oplevelse.
Once upon a time in the west
Once upon a time in the westInfo og billetter
   

Sergio Leone og Ennio Morricones legendariske western er tilbage i ny restaureret udgave

Det hurtigt voksende, amerikanske jernbanenet når efterhånden langt mod vest, og langs en af dens forgreninger, i en lille grænseby, krydses fire hovedpersoners veje: En ung kvinde (Claudia Cardinale) søger en frisk start efter at hendes familie er blevet myrdet, en fredløs (Jason Robards) er på flugt fra en anklage for en forbrydelse han (denne gang!) ikke har begået, en skruppelløs morder (Henry Fonda) er på jernbanematadorens lønningsliste og rydder alle forhindringer af vejen, og en mystisk mand uden navn (Charles Bronson) spiller sørgmodige harmonier på sin harmonika. Stemning er spændt og fuld af opgør - men hvem går af med sejren?

Film på vej

(dato kommer)Kvinder uden mændBiffen
(dato kommer)Where the wild things areBiffen
(dato kommer)Den Gyldne tidBiffen
3-9-2010Kulturnatten i BiffenBiffen
5-9-2010Blixen maraton og brunchBiffenNB: Billetbestilling 98 16 99 77
8-9-2010Benda Bilili !Biffen
16-9-2010Life during wartimeBiffen
7-10-2010London RiverBiffen