FILMKLUBBEN
Biffen Cinemates er Biffens egen filmklub med fantastiske filmoplevelser. En mandag aften hver måned vises en udvalgt premierefilm. Efter filmen byder Biffen på gratis mocktails og hygge. Og bedst af alt? Hvis du er 35 år eller derunder får du billetten til kun 65 kr. Så bliver det vist heller ikke billigere.
MEDLEMSKAB
Det kræver intet medlemskab at se film i Biffen Cinemates. Alle er velkomne.Du skal dog være 35 år eller derunder for at få billetten til 65 kr. Tilbuddet gælder kun den pågældende mandag.
PROGRAM
Programmet opdateres løbende, så hold øje med siden.
THE SUBSTANCE
Mandag den 14. oktober kl. 18.15 (forpremiere)
Har du nogensinde fantaseret om en yngre udgave af dig selv? Demi Moore spiller sit livs rolle (11 minutters stående ovationer i Cannes!) som den Oscar-vindende skuespiller Elisabeth Sparkle, hvis stjerne i Hollywood er falmet i takt med, at hun er blevet ældre. Hun beslutter sig for at teste det ulovlige medicinske produkt ’The Substance’, som påstås at kunne gøre hende yngre gennet et celleduplikeringsprogram, og snart kravler en ung og smækker udgave af Elisabeth (spillet af Margaret Qualley) bogstaveligt talt ud af hendes ryg…
Vi byder på en mocktail efter filmen.
HERETIC
Mandag den 25. november kl. 18.20
To unge missionærer står over for deres livs prøvelse, da de en dag banker på den forkerte dør. Bag den venter den mystiske Mr. Reed (Hugh Grant), som ubarmhjertigt trækker dem ind i et intenst psykologisk spil, hvor deres tro bliver sat på en brutal prøve.
Vi byder på en mocktail efter filmen.