FADERHUSET MED BESØG AF EVA MULVAD OG CAMILLA LOUISE JOHNSON
søndag den 22. november kl. 13:30
Kom med til en helt særlig visning af FADERHUSET i Biffen. Efter filmen får vi besøg af instruktør Eva Mulvad og medvirkende Camilla Louise Johnson til en Q&A, hvor de vil fortælle om deres proces med at lave denne vilde film om Faderhuset.
Med hidtil uset adgang til et lukket fællesskab afslører FADERHUSET de indre mekanismer i den karismatiske kristne sekt – en verden af eksorcisme, tungetale og militant kristendom. Filmen udforsker sektens teknikker til at rekruttere og fastholde medlemmer og undersøger det fysiologiske og psykologiske landskab, der giver en guru magt over sine tilhængeres sind og liv. På rollelisten optræder både tidligere medlemmer af sekten (som sig selv), mens de i filmens iscenesatte lag spilles af blandt andre Trine Dyrholm, David Dencik, Emma Sehested Høeg og Özlem Saglanmak.